eliza was here

Betingelser for din coronavoucher

  1. Home
  2. Corona
  3. Corona vouchers
  4. Betingelser

Betingelser for Eliza was here coronavoucher

Baggrundsinformation for SGR coronavoucheren

a) Eliza was here er medlem af rejsegarantifonden i Holland kaldet Stichting Garantiefonds Reisgelden (SGR).
b) Din pakkerejse, som er dækket af SGR, blev annulleret grundet udbredelsen af coronavirus og du har derfor modtaget en voucher fra os. 
c) Denne voucher kaldes for en coronavoucher og er dækket af SGR. Det betyder, at hvis vi går konkurs og du stadig har en ubrugt SGR coronavoucher, så vil beløbet blive refunderet af SGR. 
d) Skulle dette ske, skal du indsende coronavoucheren samt bookingbekræftelse og betalingsbekræftelse til SGR.  
e) Du kan læse mere om SGR og udstedelsen af SGR coronavouchere på https://www.sgr.nl/english/.
f) SGR dækker kun coronavouchere, der er udstedt mellem 16. marts 2020 og 1. september 2020.
g) Erstatningskrav for andre rejser end dem, der er annulleret grundet udbredelsen af coronavirus, er ikke dækket af SGR.  

Voucherkode

Din SGR coronavoucher bliver sendt via e-mail til bookingansvarlige og vil have en unik voucherkode, som kan bruges til at betale for en erstatningsrejse. Den bookingansvarlige er den person, som bestilte den originale rejse, altså den rejse som blev annulleret pga. udbredelsen af coronavirus. Det er tilladt at den bookingansvarlige deler voucherkoden med sine medrejsende, så de kan benytte hele eller dele af beløbet til at bestille en ny rejse hos os. Den bookingansvarlige har til ansvar at beskytte voucherkoden mod uautoriseret brug. Hvis den bookingansvarlige oplever at koden bliver brugt af andre, skal vi have besked herom.
Voucheren er personlig og må ikke videregives til tredjepersoner med undtagelse af SGR jf. artikel 8 i SGR garantiordning. 

Ved at benytte voucherkoden til at betale for en rejse, accepterer du voucheren. Du kan dele din voucherkode med andre. Hvis disse personer benytter din voucherkode til at betale med, bliver beløbet fratrukket din saldo. Så snart vi bliver bekendt med at en anden benytter sig af din voucherkode, vil vi advisere dig, så du har mulighed for at afvise brugen af din voucherkode. Dette skal gøres indenfor 14 dage eller mindre hvis afrejsedatoen ligger tidligere. Ved ikke at besvare i retmæssig tid godkender du brugen af din voucherkode. Hvis din nye rejse, som er betalt med voucheren, bliver aflyst pga. coronavirus, er du berettiget til refusion, hvorpå dine penge vil blive udbetalt.

Værdien er din coronavoucher

Værdien af voucheren er lig med det beløb, du allerede havde indbetalt for din rejse på aflysningstidspunktet. Hvis beløbet for en ny rejse er højere end værdien af voucheren, betaler du differencen. Hvis værdien af voucheren er lavere end beløbet for den nye rejse, forbliver restbeløbet på voucheren. 
Hvis du fuldt eller delvis indløser din coronavoucher til at bestille og betale for en ny pakkerejse, frasiger du dig retten til at søge om refusion af det brugte beløb fra Sunweb Group. Hvis du ikke ønsker at gøre brug af vores voucherløsning til at købe en erstatningsrejse hos os, kan du søge om refusion. Dette gør du ved at sende os en mail på info@elizawashere.dk efter 12 måneder fra du har modtaget din coronavoucher. Bemærk venligst, at hvis du ikke ønsker at tage imod coronavoucheren, vil dine penge ikke være dækket af den hollandske rejsegarantifond SGR imod insolvens. 

Indløsning af coronavoucher

Coronavoucheren kan bruges som betaling for alle rejser som udbydes på en af Sunweb Groups hjemmesider, herunder Sunweb rejser, Sunweb skiferier og Eliza Was Here. Bemærk venligst at voucheren ikke kan benyttes til at bestille udflugter eller andet på destinationen.
Det er de generelle betingelser som gælder for rejsebestillinger betalt med en coronavoucher. Dette godkendes ved bestilling af en ny rejse, hvor du benytter coronavoucheren som betalingsmiddel.
I tilfælde af at din nye rejse også bliver annulleret, enten af os eller af dig selv, og du er berettiget til refusion, vil Sunweb Group tilbagebetale beløbet.

20 % bonus på din coronavoucher

Vi har tillagt en 20 % merværdi på din coronavoucher.
Denne 20% bonus gælder kun for gæster, som har fået besked herom.
Bonussen på 20% er ikke dækket af den hollandske rejsegarantifond SGR. Det betyder, at i tilfælde af konkurs, vil du få tilbagebetalt originalværdien, altså det beløb du har indbetalt på din aflyste pakkerejse og ikke de ekstra 20%. 
Det er ikke muligt at søge om refusion af de ekstra 20%.
Det er Eliza was heres generelle betingelser der gælder for den nye rejsebestilling.
Sunweb Group fastholder sig retten til at ændre i betingelserne for coronavouchers.

Vedr. bestilling af en ny rejse

1. En ny rejse kan bestilles på Eliza was heres hjemmeside.
2. I forbindelse med bestillingen af rejsen skal du kontakte info@elizawashere.dk
3. Vi opretter herefter din rejsebestilling og tilføjer voucheren til din bestilling. Herefter modtager du en opdateret faktura, hvor det vil fremgå, at værdien af din voucher er fratrukket det samlede beløb for din rejse. Frem til du modtager den opdaterede faktura kan du se bort fra eventuelle betalingspåmindelser. 
4. Vi forsøger at gøre punkt 1-3 så simple, som det er teknisk muligt. Følg instruktionerne på hjemmesiden. 
5. Hvis der er et restbeløb, som skal betales for rejsen, betales dette i overensstemmelse med vores rejsebetingelser.
6. Hvis voucherens fulde beløb ikke benyttes, kan restbeløbet bruges til betaling af den næste rejse.

Hvis det usandsynlige skulle ske at din nye rejse bliver aflyst, og du er berettiget til refusion fra Sunweb Group, vil du modtage en voucher svarende til beløbet af det indbetalte. Rejsen gennemføres i overensstemmelse med Eliza was heres rejsebetingelser, hvilket du erklærer dig enig i, når du foretager en ny rejsebestilling.